Scala IT
← Til forsiden

AI i hverdagen

En lille hjælp.
Eller en hel arbejdsgang.

AI kan hjælpe med det, du sidder med lige nu. Og AI kan indgå i løsninger, der forbinder flere opgaver og systemer. Forskellen handler om, hvor meget der skal hænge sammen.

Hvad vil du gerne gøre lettere?

De enkelte opgaver

Hjælp til det,
du sidder med

Du behøver ikke lægge en hel arbejdsgang om for at få glæde af AI. Måske skal du finde en pris i en leverandørliste, skabe overblik over nogle ordrer eller lave et første udkast til en rapport ud fra økonomital.

  • Find oplysninger i prislister og dokumenter.
  • Sammenlign tilbud, og få forskellene frem.
  • Få overblik over et regneark eller en ordreliste.
  • Lav et udkast til en rapport eller en kundemail.

Du giver AI en afgrænset opgave og det relevante materiale. AI hjælper med arbejdet, og du vurderer resultatet, før du bruger det.

Det er her, vi begynder sammen

De samlede arbejdsgange

Når flere trin
skal hænge sammen

En ordre kommer ind. Oplysningerne skal læses, ordren skal oprettes, og de relevante systemer skal opdateres. Kunden skal have en bekræftelse, og senere skal der sendes en faktura.

  1. Ordre modtages
  2. Oplysninger kontrolleres
  3. Ordre oprettes i systemerne
  4. Kunden får besked
  5. Faktura klargøres

Her kan AI hjælpe med udvalgte trin, mens automatisering flytter oplysninger og sætter handlinger i gang. Det kræver, at systemerne kan arbejde sammen, og at der er styr på godkendelser og på, hvad der sker, når noget afviger.

Den slags løsninger kræver ofte professionel opsætning og løbende vedligeholdelse.

Her hjælper Scala IT

Vi begynder med
dine daglige opgaver

Min undervisning tager udgangspunkt i det, du selv arbejder med. Vi vælger en konkret opgave, finder et passende AI-værktøj og prøver det af sammen.

Du lærer at give værktøjet de rigtige oplysninger, stille en tydelig opgave og kontrollere svaret. Når vi finder noget, der virker, kan vi gøre det nemt at bruge igen — for eksempel med en gemt instruktion eller en enkel skabelon.

Målet er, at du selv kan bruge AI som et praktisk værktøj i hverdagen og få øje på flere steder, hvor det kan hjælpe.

Hvilken opgave vil du gerne gøre lettere?

Tænk på noget, du ofte bruger tid på. Det kan være at finde oplysninger, samle tal eller få skrevet noget færdigt. Så har vi et sted at begynde.

Ring eller skriv til Henrik Skjærup
+45 30 31 02 68 · henrik@scala-it.dk